Jeanne Lund

tirsdag den 20. september 2011

17-18 September!

En herlig weekend i selskab med Amanda!

Santa Cruz Beach
Lørdag stod den på fodboldkamp med Spencer og ud på eftermiddagen kom Amanda og hentede mig! Turen gik endnu en gang mod San Jose! Her skulle vi hente en af hendes venner og sammen fulgtes vi til et stort Mall (indkøbscenter). IGEN stod den på shopping. Dog havde jeg valgt at spare mine penge til TUREN GÅR TIL LOS ANGELES! 

Amanda og Jeanne på Board Walk, Santa Cruz
Om aftenen skulle vi ned og se, hvor veninden bor. Hun bor på college og dette var min første oplevelse med et amerikansk college. Puuuh det var stort, hvad jeg kunne forstå er der plads til 15.000 studerende.Veninden bor der sammen med to andre piger. Her i USA er der tradition for at de unge flytter hjemmefra når de fylder 18 og skal på college. Det var fedt at opleve det man så tit ser på film! :D

Os tre piger vendte sammen med fire drenge ud for at finde noget at spise i down town San Jose! Vi endte på en italiensk resturant, hvilket var rigtig fint!  Det skal lige siges at jeg de seneste par uger er blevet gjort bekendt med de amerikanske potioner!  Det er helt vildt hvad man får serveret! - Det er enorme portioner. En lille portion her svarer nok til en KÆMPE i Danmark!

Søndag: Vi kom lidt sent op, men på bordet hos Vibeke stod der frisk frugt, vafler, brød og meget meget mere. Klokken 12 blev vi enige om at der skulle ske noget. Amanda og Vibeke blev enige om, at de ville vise mig Santa Cruz Beach. Det var det dejligste vejr til en strand tur. 
Min første amerikanske burger!
Stedet vi tog til hedder Board Walk, det er en slags forlystelsespark med rutsjebaner osv. lige ned til stranden. Her tilbragte vi hele dagen til om aftenen, da det blev tid til at vende hjem.Vi spiste også på en lille restaurant på "kajen". Jeg fik en kæmpemæssig burger, der ikke var til at gabe over! Det var den smukkeste tur hjem ad Highway 1. Det er en rute, der kører langs vandet og med solnedgangen var det noget af det smukkeste jeg nogensinde har set!



Den smukkeste solnedgang!

Highway 1, California! (Den smukkeste solnedgang)



2 kommentarer:

  1. Hej Jeanne.
    Jeg har nu læst din blog, og er bare en smule misundelig på at du er i Californien :D

    Ville bare høre hvorfor du ikke har opdateret din blog i flere måneder? :)

    Vh. Rikke Larsen

    SvarSlet
  2. Hej Rikke.

    Er nygerrighed kunne jeg godt tænke mig at høre, hvor du har fundet min blog? :)

    Det var skam rigtig fedt at være i Californien, jeg havde bare problemer med min værtsfar så jeg valgte at tage hjem for en måned siden. Jeg har faktisk stadig nogle fede oplevelser jeg kan berette om, men jeg orkede det bare ikke, da jeg mødte modgang.

    Er du selv au pair eller tænker du måske på at tage afsted? :)

    Kh. Jeanne.

    SvarSlet