Jeanne Lund

tirsdag den 20. september 2011

17-18 September!

En herlig weekend i selskab med Amanda!

Santa Cruz Beach
Lørdag stod den på fodboldkamp med Spencer og ud på eftermiddagen kom Amanda og hentede mig! Turen gik endnu en gang mod San Jose! Her skulle vi hente en af hendes venner og sammen fulgtes vi til et stort Mall (indkøbscenter). IGEN stod den på shopping. Dog havde jeg valgt at spare mine penge til TUREN GÅR TIL LOS ANGELES! 

Amanda og Jeanne på Board Walk, Santa Cruz
Om aftenen skulle vi ned og se, hvor veninden bor. Hun bor på college og dette var min første oplevelse med et amerikansk college. Puuuh det var stort, hvad jeg kunne forstå er der plads til 15.000 studerende.Veninden bor der sammen med to andre piger. Her i USA er der tradition for at de unge flytter hjemmefra når de fylder 18 og skal på college. Det var fedt at opleve det man så tit ser på film! :D

Os tre piger vendte sammen med fire drenge ud for at finde noget at spise i down town San Jose! Vi endte på en italiensk resturant, hvilket var rigtig fint!  Det skal lige siges at jeg de seneste par uger er blevet gjort bekendt med de amerikanske potioner!  Det er helt vildt hvad man får serveret! - Det er enorme portioner. En lille portion her svarer nok til en KÆMPE i Danmark!

Søndag: Vi kom lidt sent op, men på bordet hos Vibeke stod der frisk frugt, vafler, brød og meget meget mere. Klokken 12 blev vi enige om at der skulle ske noget. Amanda og Vibeke blev enige om, at de ville vise mig Santa Cruz Beach. Det var det dejligste vejr til en strand tur. 
Min første amerikanske burger!
Stedet vi tog til hedder Board Walk, det er en slags forlystelsespark med rutsjebaner osv. lige ned til stranden. Her tilbragte vi hele dagen til om aftenen, da det blev tid til at vende hjem.Vi spiste også på en lille restaurant på "kajen". Jeg fik en kæmpemæssig burger, der ikke var til at gabe over! Det var den smukkeste tur hjem ad Highway 1. Det er en rute, der kører langs vandet og med solnedgangen var det noget af det smukkeste jeg nogensinde har set!



Den smukkeste solnedgang!

Highway 1, California! (Den smukkeste solnedgang)



torsdag den 15. september 2011

En dansker i byen!

I dag var en dag som alle andre... Morgen travlheden, hvor alt skulle klargøres. Spencer har haft planer alle dage og derved ikke haft tid til at lege med de andre på skolen efter skole tid. Derfor havde jeg valgt, at I dag skulle han have lov at blive længere. Derfor hentede jeg Maddox som altid, men i stedet for at hente Spencer med det samme, tog vi i parken, hvor der er en stooor legeplads.

Maddox legede og havde det sjovt. Pludselig kommer en af drengene fra hans klasse forbi og leger. Hans far render rundt og taler i telefon - ikke at der er noget underligt ved det, men HAN TALTE DANSK! Sikke en overraskelse.. Det er i det hele taget et meget internationalt område. Der var flere der talte tysk, den danske far og hvad jeg ved af er der også en finsk mor. Sikke en dag, at kunne tale dansk på en fremmed legeplads!

Udover leg var der også tid til en is til både Maddox og mig.  Det var en hyggelig dag med kvalitetstid mellem Maddox og mig.

tirsdag den 13. september 2011

En helt almindelig dag

Sådan ser en almindelig dag ud for Jeanne i Californien. 
Vækkeuret ringer klokken 6:00 om morgenen og det er tid til at komme op, men næææh nej, Jeanne elsker at ligge under dem varme dyne. Klokken bliver gerne 6:30 før dynen lettes og jeg langt om længe tager mig sammen til at stå op. På med tøjet, make-up'en og være klar til en ny dag. 

Aimie og Spencer læser H.C. Andersen
Klokken kvart i syv tøffer jeg ovenpå, hvor madpakkerne skal laves. De er færdige og står ved døren klar til afgang kl. 7:00. Så skal drengene op, Spencer står gerne selv op for at kunne nå at se TV, men Maddox skal vækkes nænsomt og med en flaske varm mælk.  Vand skal koges i kedlen og hældes over havregrynene så det bliver til havregrød. Drengene spiser, får tøj på, børster tænder, tager solcreme på og vi gør klar til afgang. De fleste morgener tager Aimie Spencer med og jeg skal blot sørge for Maddox. 

Klokken 9:00 er jeg hjemme igen og kan blot slappe af ved poolen. Mine pligter er at forberede aftensmad, vaske tøj og købe ind, men det er ikke noget der tager hele dagen!  Det er også i dette tidsrum jeg har tid til at skype til familie og venner hjemme i Danmark.
David og Maddox leger med Dublo toget!
Kl 15 er det på den igen. Maddox og Spencer skal hentes i skolen og køres til fritidsaktiviteter. Hver mandag er der fodbold. Onsdag og fredag står den på Tae Kwan Do. Ellers er der gerne lege aftaler med vennerne, hvor der også skal køres. 

Klokken 17:30 skal aftensmaden serveres og efter aftensmaden er der tid til fri leg... Indtil klokken halv otte, hvor der skal bades, børstes tænder og gøres klar til sengetid! . Godnaaaat.



søndag den 11. september 2011

Scavenger Hunt


11. September 2001 er en dag alle kan huske ligegyldigt hvor man opholdt sig denne specielle dag. Jeg mindes, at mor kom hjem fra arbejde og gik ind på Chris' værelse, hvor nyhederne viste to fly der havde retning mod World Trade Center!  Mor troede at Chris så en uhyggelig action film, men nej nej, det var skam virkelighed. En begivenhed, der rystede hele verden. Det var "starten" på virkelighedens terror.



I dag, 10 år senere, husker folk stadig terror angrebet og det var blevet tid til at mindes de omkomne. For mit vedkommende stod dagen på Scavenger Hunt med au pairs fra hele verden. En dag vi skulle tilbringe i San Francisco. Jeg skulle tage toget til storbyen og på station blev der gjort opmærksom på, at togene ville holde et minuts stilhed kl 10;







"At 10am all trains will stop at the nearest station to honor the victims of the 9/11 terrorist attacks". 
 






Efter en times kørsel i toget stoppede vi endelig i San Francisco. Vi kunne alle se frem til en lang dag med masser af sjov. Det var slet ikke til at tage fejl af, hvor au pair møde punktet var!  Hundredvis af au pairs var samlet. Vi blev inddelt i grupper af 4-5 personer fra vores eget lokale område. Sammen skulle vi finde svar på spørgsmål om bygninger, gader og andre seværdigheder i million byen (7,5mio.), San Francisco.






Vi havde tre timer til at finde alle svarene og til at finde frem til næste mødepunkt, hvor vi skulle have taget dette års billede af alle au pairs der mødte op. Her var der rig lejlighed til at snakke med de andre danskere, dem man var i New York med eller bare møde nye mennesker fra det område man bor. Det var også her vinderne blev udråbt. Desværre havde vi ikke taget opgaven alt for alvorligt, så vi vandt ikke et 20$ gavekort til Starbucks.





Da Scavenger huntet var forbi spredtes alle igen og vi kunne gøre hvad der lystede. Jeg gik sammen med nogle søde piger fra Tyskland. Vi ville gå lidt rundt i byen og se på omgivelserne. Vejret var fantastisk, ikke koldt eller tåget som det plejer at være i San Francisco, men simpelthen bare storartet.




lørdag den 10. september 2011

Endnu en hektisk dag, fyldt med aktiviteter med familien Aronica. 


Efter en fantastisk aften og en god nats søvn i San Jose hos Amanda og Vibeke skulle turen nu igen gå nordpå til Redwood City, hvor min amerikanske familie bor. 


Spencer i fodboldtøj
Kl 9:40 stod den på Tae Kwan Do. Spencer havde haft en ven, Brennan, på besøg til overnatning fra aftenen før, så jeg skulle både have Spencer, Brennan, David og Maddox med i bilen. Vi satte blot de to drenge af ved træningshallen og kørte videre for at hente dougnuts. Efterfølgende skulle jeg køre David hen til Spencers' skole, hvor der skulle forberedes en masse ting til eftermiddagens strabadser. Så skyndte mig tilbage for at hente drengene.


Hjem igen, hvor drengene plagede om at komme i poolen, hvilket vi lige havde en times tid til før vi atter måtte på den igen. Nu gik turen hen til Spencers' første fodboldkamp kl 13:00. En kamp de vandt 7-0 - en god start på sæsonen. 


Efter kampen gik turen hjem igen. Spencer blev smidt i bad og Maddox skulle have en middagslur. Friske os lidt op og gøre klar til afgang på ny. Denne gang stod den på festival på Spencers' skole. Der var madvogne, tombola telte med sjove aktiviteter for børnene. Der var et hunde-frisbee show, oppustelige hoppeborge og andre forhindrings baner. Ikke at forglemme var der også en kagekonkurrence, de forstår virkelig at gøre noget ud af deres kager herovre. 


Hen over aften kom vi endelig hjem og kunne slappe lidt af. Alle gik tidligt omkuld.



fredag den 9. september 2011

Dansk i San Jose

Amanda og Jeanne
Så kom dagen jeg har ventet på i rigtig mange år. Dagen hvor jeg endelig kunne få lov at se, hvor min amerikanske veninde, Amanda, bor!


Først skulle arbejdsdagen med at bringe og hente drengene lige overståes. Samt jeg skulle nå at lave aftensmad før Amanda ville komme og hente mig. Aftensmaden herhjemme stod på bagt fisk (hvilken fisk fandt jeg aldrig ud af, trods mor's hjælp over skype) med masser af grøntsager til.


Kl 17:30 kom Amanda og turen gik mod San Jose. En tur, der tager omkring 45 minutter. Det var en fantastisk hyggelig aften med dejlig mad og i det bedste selskab man kunne tænke sig så langt væk fra Danmark!

Awesome!  Bare en anelse sløret?
Jeg blev budt velkommen med et glas champagne og stemningen var i top! Naaaiiij, hvor vi hyggede!


Det blev langt ud på natten før Vibeke og jeg var færdige med at snakke. Hun kunne mange skønne historier om mor og mormor! Hvor føler jeg mig heldig, at jeg er kommet til at bo så tæt på nogle gode venner!  Nejer pænt og siger tusind 1000 tak for en vidunderlig aften.


Playdates

Torsdag:
I går var lidt hektisk. Først skulle begge drenge gøres klar til skole og derefter køres i skole i hver deres ende af byen. Så kom jeg hjem, hvor jeg skulle lukke rengøringsdamerne ind. De var her lidt længere end jeg lige havde forventet. Da de gik fik jeg hurtigt lagt alt tøjet sammen og endelig fik jeg pakket resten af kufferten ud. Jeg havde så ikke tid til at bage rugbrødet, så inden jeg skulle ud og køre igen for at hente drengene kunne jeg lige ligge mig og tage lidt sol. Jeg faldt desværre i søvn og mine ben havde det bestemt ikke godt om aftenen!

Nå men, ind og røre rugbrøds-blandingen sammen med vand og stille det til at hæve så det var klar til at jeg kom hjem igen. Så gik turen til Maddox' skole for at hente den kære dreng. Han skulle så køres ned til nogle af vores naboer for at lege med en jævnaldrene pige.Bagefter ud på den store freeway (vej) for at komme til Spencers' skole. Maddox var i mellem tiden faldet i søvn og var bestemt ikke begejstret for at komme ud af bilen og ind for at hente Spencer. Ude på skolens boldbaner var det ikke let at overbevise Spencer om at vi skulle hjem til mit brød, der stod til hævning.

Spencer ville have sin bedsteven, Brennan med hjem og lege og derved blev det til en del opringninger til mødrene. Det var så i orden og taskerne skulle pakkes og vi kunne komme hen til bilen og køre hjem. Mit brød skulle kun have hævet 45 minutter, men det blev altså til det dobbelte! I ovnen med brødet og så gik turen ned for at hente Maddox hjem fra lege aftalen.

Jeg smed alle tre drenge i poolen og kunne stille og roligt bage mit brød og holde øje med dem i poolen i mellemtiden.

Her til aften fik jeg også mine første RIGTIGE kartofler på amerikansk jord. Jeg fik tilmed lov til selv at tilberede dem! - På bedste amerikanske manér lavede jeg dem til pommes frites bare uden at komme dem i frituregryden, men bage dem i ovnen. NØØØJ! De smagte godt!


Efter aftensmaden blev jeg hentet af Brennan's au pair og sammen kørte vi mod Atherton. Her skulle vi mødes med andre au pairs' på en café og bare snakke om vores hverdag her i Californien! Det var rigtig hyggeligt og dejligt at se så mange andre piger i samme situation.