 |
| Maddox' første skoledag |
I dag var det officielt min første arbejdsdag, men med det skal det også lige fortælles at min kære amerikanske mor, Aimie var hjemme til at hjælpe mig. Det var i dag jeg skulle køre begge drenge i skole for første gang og uden Aimie's hjælp havde jeg aldrig fundet vejen. Det er lidt skræmmende at køre i en stor bil, på store og meget trafikerede veje her i Californien.
 |
| Spencer til fodbold |
Det var en lidt stressende morgen i det jeg ikke er vant til familiens rutine. Min værtsfar tog afsted tidligt i morges med flyet mod Seattle, hvor han arbejder. Der skulle smøres madpakker, tøjet skulle findes og på, der skulle laves morgenmad. Drengene ville se fjernsyn og dermed tog det alt deres opmærksom og morgenmaden blev automatisk langsommere at få ned. Nerverne var også særdeles tilstedeværende, da vi endelig var køre klare og jeg skulle køre den store Honda ud på den fem sporede motorvej i myldre trafikken om morgenen.

Det er så fint med de to drenge for herovre er det meget normalt at bære skole uniform og drengene så bare så søde ud. Maddox var meget spændt og havde næsten ikke sovet om natten for det var hans første dag i Preschool (børnehave).
Da vi havde sat drengene af på hver deres skole i hver deres del af byen var der tid til at være os selv. Det udnyttede vi ved at tage på indkøb efter rugbrød i Ikea. Der kan man købe en rugbrødsblanding, hvor der blot skal tilsættes vand.

Ikke blot havde jeg første arbejdsdag, Maddox havde første skoledag og Spencer havde sin første fodboldtræning. Selvfølgelig skulle jeg med og stå på sidelinjen og se hvordan træningen forløb. Spencer er en del bedre til fodbold end jeg lige havde forestillet mig af en 7 årig dreng, der aldrig har spillet på et hold før. Man kunne se på ham at det var noget han synes var sjovt. Jeanne på siddelinjen havde også svært ved at sidde stille, hun kunne godt tænke sig at have været med!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar