 |
Fik mit CC DIPLOM |
I dag var sidste skoledag på CC skolen her i New York, vi skulle se nogle film om sikkerhed omkring børn. Vi blev derefter sat i grupper inddelt efter hvilken alders gruppe af børn vi skal tage os af ude ved familierne. I disse grupper blev vi sat til at fortælle om madvaner, aktiviteter, sikkerhed og mange andre ting der vedrører børn i den pågældende aldersgruppe. Da klokken var ved at slå tolv, satte vores fantastiske lærer, Joan Noga, musik på og ligesom en graduation ceremoni blev vores navne et efter et råbt op og så kunne vi få vores Diplomer på, at vi har gennemført en uge på Cultural Care skolen i Oakdale, New York.
 |
Manhatten set fra en båd |
Efter at have hentet vores madpakker, HVIDT BRØD MED (ALT FOR MEGET) KALKUN OG CHIPS kunne vi satte os tilrette i en bus og køre mod New York City, hvor vi skulle på guided tur rundt og se en masse kendte seværdigheder. Vi så bl.a. Time Sqaure, Empire State Building, Ground Cero, Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge og flere kendte bygninger vi har set på film. Efter fire timers guided tur, med både sejltur, hvor vi kunne se Manhatten ude fra vandet og se Frihedsgudinden, og en bustur rundt og se Wall Street og alle de andre seværdigheder, man nu skal se i New York City, skulle vi i Rocker Feller Center. Oppe fra 67. etage kunne man se udover HELE NYC! En fantastisk udsigt, der ikke kan beskrives, men blot skal opleves!
 |
New York set fra 67. etage. |
 |
Frihedsgudinden! | | | | |
Efter turen oppe på taget af Rocker Feller, måtte vi på egen hånd gå rundt i New York og gøre hvad vi havde lyst til. Det var en lang, men særdeles spændende dag fyldt med mange nye indtryk. Da vi endelig var kommet hjem i seng var det svært at falde i søvn, da spændingen havde spredt sig til hele kroppen, i morgen er det tid til at møde vores kommende familier!
 |
5 ud af 11 danskere! :D |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar