Jeanne Lund

fredag den 9. september 2011

Playdates

Torsdag:
I går var lidt hektisk. Først skulle begge drenge gøres klar til skole og derefter køres i skole i hver deres ende af byen. Så kom jeg hjem, hvor jeg skulle lukke rengøringsdamerne ind. De var her lidt længere end jeg lige havde forventet. Da de gik fik jeg hurtigt lagt alt tøjet sammen og endelig fik jeg pakket resten af kufferten ud. Jeg havde så ikke tid til at bage rugbrødet, så inden jeg skulle ud og køre igen for at hente drengene kunne jeg lige ligge mig og tage lidt sol. Jeg faldt desværre i søvn og mine ben havde det bestemt ikke godt om aftenen!

Nå men, ind og røre rugbrøds-blandingen sammen med vand og stille det til at hæve så det var klar til at jeg kom hjem igen. Så gik turen til Maddox' skole for at hente den kære dreng. Han skulle så køres ned til nogle af vores naboer for at lege med en jævnaldrene pige.Bagefter ud på den store freeway (vej) for at komme til Spencers' skole. Maddox var i mellem tiden faldet i søvn og var bestemt ikke begejstret for at komme ud af bilen og ind for at hente Spencer. Ude på skolens boldbaner var det ikke let at overbevise Spencer om at vi skulle hjem til mit brød, der stod til hævning.

Spencer ville have sin bedsteven, Brennan med hjem og lege og derved blev det til en del opringninger til mødrene. Det var så i orden og taskerne skulle pakkes og vi kunne komme hen til bilen og køre hjem. Mit brød skulle kun have hævet 45 minutter, men det blev altså til det dobbelte! I ovnen med brødet og så gik turen ned for at hente Maddox hjem fra lege aftalen.

Jeg smed alle tre drenge i poolen og kunne stille og roligt bage mit brød og holde øje med dem i poolen i mellemtiden.

Her til aften fik jeg også mine første RIGTIGE kartofler på amerikansk jord. Jeg fik tilmed lov til selv at tilberede dem! - På bedste amerikanske manér lavede jeg dem til pommes frites bare uden at komme dem i frituregryden, men bage dem i ovnen. NØØØJ! De smagte godt!


Efter aftensmaden blev jeg hentet af Brennan's au pair og sammen kørte vi mod Atherton. Her skulle vi mødes med andre au pairs' på en café og bare snakke om vores hverdag her i Californien! Det var rigtig hyggeligt og dejligt at se så mange andre piger i samme situation.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar