Så gik første skoledag på Cultural Care oplæringsskolen i Oakdale, New York. Det har bogstavelig talt været en dag på skolebænken. Efter kun få timers søvn skulle vi kl 7 til morgenmad i Hall'en, da Cafeteriet's tag er faldet ned efter sidste uges jordskælv og orkan. Kl 8:15 startede skoledagen, der fortsatte til kl 18:30 med indbyggede halv timers pauser og én stor pause på en time, hvor der var serveret frokost.
 |
Her gik vi i skole i Oakdale, New York |
 |
Arts and Crafts! |
Det har været en skoledag, hvor vi har lært om at vaske hænder, være renlige, om sygdomme børn og voksne kan rammes af. Vi har lært om forskellige kulturer og lært om, hvor de forskellige au pair's kommer fra. Vi har bl.a. nogen fra Brasilien, Columbia, Østrig, Frankrig, Sverige, Finland, Tyskland, og mig som den eneste fra Danmark på holdet (Vi er inddelt efter hvilke stater vi skal bo i). Til slut skulle vi lave kreative gaver til de børn vi skal passe. Vores lærer hedder Joan Noga, en sød ældre kvinde, der forstår at gøre timerne spændende/ sjove og hun har massere af forskellige indslag så det ikke bliver for ensformigt.
Aftensmaden var ikke et hit, men på bedste amerikanske manér fik vi Cheese burgere, majs og noget syntetisk saftevand. Maden var selvfølgelig forberedt på en grill.
Hvad mon dagen i morgen byder på ... ?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar